Begtrupsvej 2C - 5700 Svendborg

Begtrupsvej 2C , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Ejerlejlighed
Pris: 1.095.000 kr.
Nyhed

Hyggeligt enderækkehus med kæmpe hems og egen terrasse nær Svendborg Havn

Dette lille enderækkehus nær havnen i Svendborg kan et trick. Udover de 50 m² har huset nemlig en stor, disponibel hems i stuen, der giver en masse ekstra plads og muligheder. Huset ligger fredeligt på en lukket vej i Svendborg Øst nær havnen samt strand og vand ved Christiansminde. Velkommen til!

Her er tale om en ejendom fra 1989 med blot tre boliger. Huset har en hyggelig, ugeneret terrasse, og der er p-plads på ejendommens fællesareal.

Indenfor er der pænt og lyst. Det meste af lejligheden er belagt med lyst parket, og lofterne er dækket med trælister. Planløsningen er rigtig god. Entréen har indbyggede skabe til overtøjet, og herfra er der adgang til resten af boligen. Stue og køkken er samlet i ét rum med loft til kip, synlige bjælker samt brændeovn og udgang til terrassen. Køkkenet er nydeligt med hvide fronter, spots under skabene og sorte fliser på bagvæggen.

Via en trappe er der adgang til hemsen. Det er en stor og flot hems med plankegulv, trævægge og trælofter og er perfekt som kontor, som hule til børn eller som pulterrum til opbevaring. Og da der er åbent ned til stuen, er man stadig “i samme rum”, hvis I bor flere i huset.

Huset har derudover et nydeligt badeværelse med muret bruseniche og hvide fliser på gulv og vægge samt et godt soveværelse med indbygget skab.

Terrassen omkranser huset mod syd og øst og giver mulighed for at nyde udelivet. Her er også et par bede, der kan plantes til samt et praktisk skur.

Alt i alt et spændende hus, der kan mere, end man skulle tro - og så med en super beliggenhed nær havnen og Christiansminde.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Nicolaj Foged

Salg og vurdering

61457430