Assensvej 10 , 5771 Stenstrup

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.095.000 kr.

Masser af plads og indflytningsklar bolig 300 meter fra motorvejstilkørsel på Sydfyn

Har du brug for ekstra plads til hobby, erhverv eller noget tredje, men skal det samtidig være indflytningsklart og til at overskue - så er denne landejendom på Sydfyn noget for dig. Det 144 kvadratmeter store stuehus er lige til at flytte ind i, mens de andre længer med mere end 500 m2 disponibel plads er forholdsvist ryddede. Dertil kommer grunden på lige over en hektar, der ligeledes er til at have med at gøre.

Ejendommen ligger få hundrede meter fra tilkørselen til Svendborgmotorvejen på Sydfyn. Kirkeby hedder lokalsamfundet og er især blomstret flot op i takt med at det populære kræmmermarked i Kirkeby Gamle Mejeri gjorde sit indtog i byen. Her er både en velfungerende skole, børnehus og idrætsforening og i det hele taget et godt sammenhold beboerne imellem.

Nuværende ejer er håndværker og har selv været med til at sætte stuehuset i stand for 20-25 år siden. Huset fik sig også en overhaling for cirka et år siden, hvor der blev malet og rettet op på småskader.

Indenfor kan du se frem til en både hyggelig og komfortabel bolig. Hist og her ses detaljer fra det originale hus såsom plankegulvene i stuerne. Der er desuden indlagt gulvvarme i alle klinkegulve. Huset er indrettet med nydeligt køkken med brændeovn, tre stuer, et stort badeværelse, gæstetoilet, to entréer samt to soveværelser. Endelig er der endnu et soveværelse på førstesalen.

Fra den ene stue er der udgang til en hyggelig, sydvendt træterrasse. Et bælte af grantræer skærmer grunden godt af ud mod vejen, og på den anden side af ejendommen er en del af grunden udlagt som mark, der eventuelt kunne fungere som dyrefold, hvis I er interesserede i dyrehold.

Kort fortalt - en stor og spændende ejendom, der dog er overraskende nem at gå til.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800