Albanivej 40 - 5792 Årslev

Albanivej 40 , Nørre Lyndelse , 5792 Årslev

Billeder
Plantegning
Kort
Butik
Pris: 2.250.000 kr.

Historisk bageri med bolig på førstesalen til salg i Nørre Lyndelse

Den meget synlige beliggenhed direkte ud til landevejen har, i lige så høj grad som det gode bagværk, været årsag til Nørre Lyndelse Bageris mangeårige og meget succesfulde virke. Bageriet har eksisteret siden 1950’erne og har været under nuværende ejer siden 2005. Men nu er det tid til at lade nye kræfter komme til. I overtager et velholdt, fuldt funktionelt og fuldt udstyret bageri samt en nydelig bolig på 109 m2 på førstesalen.

Bageriet har et stort opland og et godt omdømme. Det er nemt at stoppe og komme ind til bageriet, og der er parkeringsplads til 6-8 biler på grunden og yderligere plads til et par stykker ude på vejen. Lidt længere oppe ad vejen ligger en SuperBrugsen, en tankstation og et par spisesteder, der skaber synergi. Nørre Lyndelse er derudover en veletableret satellitby til Odense med folkeskole, friskole, daginstitutioner og fritidstilbud.

Bageriet befinder sig i ejendommens stueplan og er indrettet med alt, hvad der hører sig til. Butikken ligger naturligvis med facade ud mod vejen og har et bagrum med vask og køleskabe. Hertil kommer et kontor, et badeværelse samt selve bageriet og et udvalg af lagerrum og kølerum.

Der er separat adgang til boligen på førstesalen, og den fungerer 100% uafhængigt af bageriet. Det betyder, at den også kan lejes ud. Boligen blev renoveret fra ende til anden i 2007-2008 og fremstår flot og moderne. Den er indrettet med et stort opholdsrum med stue og køkken i ét, tre værelser og et badeværelse. Det ene værelse har udgang til en stor, vestvendt altan. Der er mulighed for at lave trappe herfra og ned til haven. Haven er fuldstændigt udlagt med græs og således let at holde. Endelig har ejendommen også en dobbeltgarage med elhejseport.

Ring og bestil en fremvisning i dag!


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

52148800