Strandhuse 8, Strandhuse, 5762 Vester Skerninge

7.139 m2 naturgrund nær det Sydfynske Øhav - et ocean af muligheder

Et stort stykke naturgrund midt i Sydfyns idylliske natur tæt ved vandet og med et væld af muligheder. Det er i bund og grund, hvad vi udbyder her i det lille lokalsamfund Strandhuse lige ud til det Sydfynske Øhav. På grunden ligger en ældre ejendom med behov for gennemgående renovering, hvis den skal gøres beboelig samt et stort anneks, som er i nydelig stand og fint kan bebos, som det står. Velkommen til!

Mulighederne på den 7.139 m2 let kuperede naturgrund er mange, rigtig mange. Måske er man en lille, nystartet familie, der har lyst til at trække stikket og afprøve en ny måde at bo på. Tættere på naturen, tættere på havet og med god plads omkring sig. Hvad enten I vil renovere på det gamle hus, eller I foretrækker at starte forfra og bygge nyt, er det smarte, at I fint kan bo i annekset igennem processen.

Grunden er rigt beplantet med høje træer, græs- og engområder, og dens størrelse giver mulighed for udendørs aktiviteter af enhver art. Vil I holde dyr, eller vil I have en stor køkkenhave, og se om I kan blive selvforsynende med frugt og grønt. Prøve at gøre Bonderøven kunsten efter? Der er også flere store udhuse på grunden, som eksempelvis kan tjene som værksted, hobbyrum eller bruges til opbevaring.

I fugleflugt er I blot få hundrede meter fra havet. I har sågar “færdselsret” til et stykke sandstrand lidt sydvest for matriklen, som kan tilgås via markveje. Området er generelt meget naturskønt og dyrerigt med masser af vandrestier nærved. Øhavsstien løber tæt forbi ejendommen, og så er hyggelige Fjellebro Havn ligeledes et yndet mål for mange sejlere, vandrer- og cykelturister.

Nærmeste byer er Ulbølle og Vester Skerninge, som blandt andet har fine indkøbsmuligheder og et godt butiksliv samt flere skoler og institutioner. Turen til henholdvis Faaborg og Svendborg tager 15-20 minutter i bil.

Alt i alt et en spændende ejendom med en fantastisk placering og uanede muligheder.

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Susanne Rabjerg

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail