Trappebæksvej 30A & 30B, 5700 Svendborg

Velholdt udlejningsejendom med tre boligenheder centralt i Svendborg - mulighed for selv at bo i det ene hus!

Det er to nemme og særdeles velbeliggende udlejningsejendomme, du nu kan overtage i Svendborg. De to huse ligger på samme matrikel og består samlet af tre boligenheder. Ejendommene er p.t. fuldt udlejet, men der er mulighed for, at du selv kan flytte ind i det ene hus.
 
Begge ejendomme er samvittighedsfuldt vedligeholdt, så de er nemme at overtage og videreføre driften af. Husene ligger dejligt på en rolig villavej i det idylliske kvarter syd for Caroline Amalielund blot en hyggelig gåtur fra midtbyen.
 
De to ejendomme består af en smuk, klassisk villa fra 1938 på i alt 167 m2 + kælder og en etplansvilla fra 1960 på 106 m2. Begge huse ligger som nævnt på samme matrikel, der samlet måler 2.164 m2. Den gamle villa ligger ud mod vejen, mens etplansvillaen er placeret bagved denne. Haven er delt op, men det meste af grunden tilhører etplansvillaen.
 
Den gamle villa er opdelt i to boligenheder beliggende henholdsvis i stueplan (92 m2) og på førstesalen (75 m2). Man ser tydeligt, at der er taget god hånd om vedligeholdet, og som helhed fremstår huset flot og indbydende.
 
Kælderen er på 86 m2 og består af bryggers, værksted viktualierum, flere disponible rum, en garage samt et redskabsrum.
 
Etplansvillaen kan som nævnt relativt hurtigt overtages af køber selv, hvis det ønskes. Ligesom den gamle villa står huset flot og vedligeholdt og udmærker sig ved et godt lysindfald i alle rum - ikke mindst i den hyggelige vinkelstue.
Langs husets sydlige og østlige facade er anlagt en skøn stenterrasse. En del af terrassen er desuden overdækket. Fra terrassen følger den hyggelige, ganske ugenerte og meget dybe have med en flot græsplæne.
 
Alt i alt en dejlig nem udlejningsejendom, hvor du selv kan flytte ind i den ene bolig - hvis du vil.

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail