Svingelvænget 12, Tåsinge, 5700 Svendborg

Fritidshus af høj kvalitet med pragtfuld træterrasse - nær vandet i uforstyrret natur på Tåsinge

Hav, skov og marker - det er omtrent, hvad der findes i dette sommerhusområde yderst på Stenodden nær Vemmenæs på Tåsinge. Og det er netop også, hvad der gør det perfekt, hvis man søger et sted, hvor man uforstyrret kan slappe af og nyde tilværelsen. Men derfor behøver man jo ikke leve på en sten, og derfor findes der også fritidshuse som denne perle, som løbende er opdateret og fremstår i ualmindelig velholdt stand. Glæd jer til materialer af høj standard, fantastiske lysindfald i alle opholdsrum samt et terrassedæk de fleste af os kun tør drømme om.

Huset ligger skønt i anden række til vandet, og fra terrassen er der kig til havet. Der er cirka 200 meter ned til stranden, og derudover giver området mulighed for mange skønne spadsereture langs marker og enge og igennem skovene.

Du kan holde udkig til det hele fra det store terrassedæk, der omkranser huset på tre sider. Det er en hævet hårdttræsterrasse, som er i niveau med huset, så terrassen føles som en naturlig fortsættelse af opholdsrummene. En del af terrassen er overdækket, og på de andre sider af huset er der stenbelægning, så du kan gå tørskoet omkring huset. Haven er nydeligt beplantet med bl.a. 5 smukke platantræer og har desuden en fin plæne, hvor ungerne kan lege.

Indenfor i huset træder især to ting frem: lys og følelsen af kvalitet. Begge dele kommer til sin ret i de fælles opholdsrum bestående af stue og køkken i åbent forløb. Alle ydervægge i rummet består af store vinduer, der sørger for en fantastisk indbydende stemning i rummet. Vinduerne har desuden indbygget solafskærmning fra anerkendte Faber. Det hvide Hanstholm-køkken med køkken-ø på hjul står flot og meget velholdt og har tilmed et stort ovenlysvindue.

Bag køkkenet finder du et stilrent badeværelse med gulvvarme, italienske klinker, en rummelig bruseniche og interiør fra anerkendte mærker såsom Villeroy & Boch. Du får også to gode værelser, et separat walk-in-closet til opbevaring samt en stor og flot entré med loft til kip.

I 2024 fik huset ny varmepumpe, mrk. Samsung og ny vandvarmer, mrk. Metro Therm.

Til huset hører også to gode skure med masser af opbevaringsplads samt et anneks.


BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Susanne Rabjerg

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail