Strandvej 2A, 5700 Svendborg

Velholdt historisk villa med mulighed for erhverv på attraktiv hjørnegrund nær Lystbådehavnen

Med intet mindre end 404 etagemeter og en beliggenhed i Svendborgs eftertragtede Strandvejskvarter er denne historiske villa attraktiv som få! Og anvendelsesmulighederne nærmest uanede! Der har tidligere været erhverv i stueetagen, mens førstesalen har været anvendt som separat lejlighed. Bygningen kan lige såvel anvendes som familiebolig (til den store familie), til flere generationer under samme tag, som familiehotel eller til udlejning.
 
Takket være et stort renoveringsprojekt i perioden 2000-2008, står bygningen i flot og velholdt stand. Der blev blandt andet lavet ny el og vvs, afhøvlet gulve, etableret nyt bad og køkken, skiftet vinduer til 3-lags glas m.m. Derudover er kælderen gravet ud, efterisoleret og har fået omfangsdræn. Det er således ikke som sådan “en kælder” men nærmere en underetage i boligkvalitet. Huset har desuden moderne og økonomisk genveksanlæg, som sikrer frisk luft og dermed et godt indeklima. Huset opvarmes ved fjernvarme, og i stueplan er der endvidere etableret aircondition i samtlige rum.
 
Der er en udpræget herskabelig karakter over villaen. Stueplan er delvist belagt med en gennemgående og særdeles hårdfør marmorklinke af typen Jura Gelb. Loftshøjden er på imponerende 3,14 meter, og der er stuk i flere rum. Etagen er pt. indrettet med reception i forbindelse med indgangspartiet, da etagen tidligere blev anvendt som klinikvirksomhed. Med lidt ombygning kan der fint genskabes en regulær bolig, hvis det foretrækkes.
 
Ligesom førstesalen eksempelvis! Her får I en fuldt indflytningsklar lejlighed, der byder på et nydeligt spisekøkken med udgang til sydvestvendt altan, et badeværelse med badekar og i alt 3 værelser, og stue med lille altan mod øst.
 
Huset ligger på en mindre grund, der primært er udlagt med belægningssten og tidligere blev anvendt som parkeringsplads. Parkering er en mangelvare i kvarteret, hvilket gør udlejning til en mulighed. Man kunne dog også vælge at anlægge en hyggelig gårdhave med terrasse, blomster og planter.
 
Beliggenheden i det hyggelige Strandvejskvarter er svær at klage over. Såvel bymidten, stationen og Lystbådehavnen er blot en hyggelig gåtur væk, og derudover er det nemt at komme på motorvejen.

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail