Storkenæbsvej 10, Tåsinge, 5700 Svendborg

Rummeligt fritidshus med havudsigt i utroligt fredeligt område på Vemmenæs

Havudsigt, morgenkaffe i solen, solnedgang, natur og lyden af ingenting bortset fra fuglefløjt og vindens rislen i træerne. Det er noget i den dur, man gerne vil have, når man er sommerhus - og det er præcis sådan det er her på Storkenæbsvej nummer 10 i Vemmenæs på Østtåsinge. I får et velholdt fritidshus på 97 m2 med tre soverum og gode opholdsrum - plads nok til at en børnefamilie kan finde sig til rette.
 
For at nå frem til at området, skal man køre flere kilometer på en smal, ensporet landevej. Man føler sig langt væk fra byer, store veje og samfundet generelt, og området er også kendt som et af landets mest afsides. Det ligger ud til Lunkebugten og grænser også op til skov og marker. Man er her på naturens præmisser, og dagene går med at fange rejer, svømme i havet, tage på svampejagt i skoven og gåture langs vandkanten. Der er også et stort fællesareal foran huset, hvor man kan spille boldspil og lade ungerne komme af med deres energi.
 
Huset er fra 1966 og har siden været i familiens eje. Det ligger i første række til vandet, og I har således fri havudsigt både fra huset, fra terrassen og fra haven. Huset er løbende vedligeholdt og har inden for de sidste 10 år fået nyt køkken, to nye brændeovne og nye vinduer efter behov. 
 
Man træder direkte indenfor i stuen, som har klinkegulv, brændeovn og store vinduer mod vest, der giver et første glimt af udsigten til vandet. Fra stuen er der adgang til alle tre soverum og til badeværelset, som har gulvvarme og vaskemaskine.
 
I modsatte ende af stuen er der videre forbindelse til køkken-alrummet. Endnu et dejligt opholdsrum med pejseindsats og et stort hjørnevindue, der endnu en gang lader jer nyde den fantastiske udsigt.
 
Der er terrasse langs hele husfacaden ud mod vandet, og her foran ligger haven, som et grønt tæppe, der går i ét med de store fællesarealer ved vandkanten. Et fritidshus, der kan præcis det, et fritidshus skal kunne. 
 
Ring og bestil en fremvining i dag!

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail