Porthusvej 59, 5700 Svendborg


Charmerende generationsvilla med garage, værksted og hyggelig have

På Porthusvej i det nordlige Svendborg ligger fire ens huse. Ens i forhold til størrelse og arkitektur, men med hver deres historie at fortælle. Huset i nummer 59 er en ægte generationsejendom, som nuværende ejers bedsteforældre erhvervede sig for omtrent 100 år siden. Nu skal huset videre til næste hold ejere, som får en charmerende bolig på 111 m2 fordelt over halvandet plan. Hertil en garage, et udhus og en hyggelig have med frugttræer og drivhus.

Huset fremstår i nydelig og velholdt stand. Det er klar til modernisering, så I kan præge boligen i forhold til jeres specifikke præferencer og behov. Huset har en klassisk og meget funktionel indretning, som gør, at det er nemt at arbejde videre med. I omkring 2022/2023 fik huset udskiftet flere vinduer til trelags støjreducerende ruder. Der blev også isat ny terrassedør og bagdør, og derudover er taget blevet renset og behandlet i nyere tid.

Stueplan centreres om køkken, spisestue og opholdsstue. Her kan åbnes op, hvis I ønsker et stort leverum, eller måske kan I lave en løsning, hvor I omdanner køkken og spisestue til et køkken-alrum. Etagen har også et gæstetoilet under trappen i entréen samt et godt, stort bryggers med vaskefaciliteter, værksted og indgang udefra.

På førstesalen er indrettet to gode soveværelser - begge med indbyggede skabe, og det største med udnyttet skunk. Det er også heroppe, I finder badeværelset.

Både fra stuen og fra bryggerset er der udgang til en terrasse. Den er fornuftigt placeret op af huset og bryggerset og har dertil læhegn, så I kan nyde årets mange lune sommeraftener i behagelige rammer. Haven foran er til den overskuelige side og har en fin græsplæne klar til børneleg samt et drivhus bagerst i haven.

I kan nemt gå fra huset og ind til byen, men I kan tage også tage bussen. Der er to supermarkeder inden for 10 minutters gang, og vil I en tur i skoven, har I dejlige Amalielund blot 300 fra hoveddøren. Der er et godt og trygt naboskab på vejen, hvor man hjælper og passer på hinanden.


BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail