Hostrupsvænge 10, 5700 Svendborg

Super velfungerende familievilla på lukket vænge i Svendborg Vest

Ikke mindst for en børnefamilie udgør denne nydelige etplansvilla i Svendborg Vest en særdeles komplet pakke. Det er et overskueligt og velindrettet hus med separat børne- og voksenafdeling, køkken-alrum og to badeværelser. Haven ligger vest for huset og er nem at passe, mens den store træterrasse giver rig mulighed for at nyde udelivet sommeren igennem.

Beliggenheden er også rigtig god. Huset ligger trygt og fredeligt på et lukket vænge blot fem minutters gang fra indkøbstorvet på A.P. Møllers Vej. Og der er endnu flere indkøbsmuligheder ved Mølmarksvej ved siden af samt nem forbindelse til motorvejen. Der er stier og en fin legeplads i nærområdet, og det tager bare ti minutter at gå til Svendborg Vest Station.

Huset præsenterer sig nydeligt med bred facade ud mod vejen, en overskuelig, brolagt forhave og en flot, integreret carport med hvælvet åbning.

Huset er veldisponeret med gode rum af en fin størrelse, og der er et godt flow i huset. Der er indgang via bryggers og entré, og der er gulvvarme i badeværelserne, køkken-alrummet og entréen.

Køkken-alrummet er et af husets bedste rum. Belagt med klinker, udgang til terrasse og et nydeligt køkken i hvidt, tidløst design, træbordplader og en køkken-ø med indbygget bar/spiseplads. Den tilstødende opholdsstue er T-formet og byder på lys parket gulv og en åben pejs, der spreder lun hygge i de kolde vintermåneder.

De tre soveværelser er placeret i hver sin ende af huset, og alle værelserne har indbyggede skabe. Begge afdelinger har adgang til et badeværelse, og badeværelset nær børneafdelingen har dertil badekar. Stuen er i øvrigt indrettet således, at man relativt nemt kan etablere yderligere et værelse her.

Både fra alrummet og fra forældresoveværelset er der udgang til udemiljøet. Her venter en pragtfuld træterrasse i hele husets længde med overdækning i den ene ende. Terrassen er vestvendt og er som skabt til jer, der sætter pris på grillmad og lange, hyggelige middage i aftensolen. Der er flisegang hele vejen om huset og et udhus i forbindelse med carporten.


BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail