Velholdt og fredet bindingsværkshus fra omkring 1756 nær vand og natur i Troense
Vi skal tilbage til en tid med stavnsbånd, enevælde og hestevogne i gaderne for at forstå, hvor og hvornår dette klenodie af et bindingsværkshus hører hjemme. Jfr. BBR blev ejendommen opført i 1756, men fundet af en gammel mursten med årstallet 1750 indgraveret vidner om, at det faktisk er ældre endnu. Sikkert er det dog, at man her kan blive den heldige ejer af et ægte stykke Danmarkshistorie i velholdt stand. Hertil kommer en grund på hele 4.501 m2 idyllisk placeret nær ved vandet i Grønnegade i Troense.
Beliggenheden i Troense er i sig selv særdeles attraktiv. Det er et aktivt og inkluderende lokalsamfund, hvor man kerer sig om hinanden. Nærheden til vandet har stor indflydelse på byen, som byder på badestrand, lystbådehavn, sejlklub, badeklub og kajakklub. Den lokale købmand, “Storms Hjørne”, drives i fællesskab som en forening af nogle af byens borgere. De smukke omgivelser og den flotte omkringliggende natur giver også mulighed for lange spadsereture - måske forbi det smukke Valdemars Slot. Der kører busser mod Vindeby og Svendborg hver halve time, men der er nu ikke længere, end at afstanden nemt tilbagelægges på cykel.
Man kan blive ejer af et smukt, ottefags bindingsværkshus med stråtag, hvidkalkede mure, sprossevinduer og dobbeltfløjet hoveddør, husets originale endda. De 136 boligkvadratmeter er fordelt over halvandet plan og hertil kommer et erhvervsareal på 13 m2 og en garagebygning med udhus på i alt 48 m2. Huset er fredet. Det betyder, at der skal søges om tilladelse for at ændre bygningen både indvendigt og udvendigt. Lovens ånd er, at man skal kunne bo i huset, selvom det er fredet. Som ejer skal man ikke betale grundskyld, og der er skattefradragsret for en række omkostninger. Man kan fx normalt godt få lov til lave et nyt køkken, men det kræver at design og materialer tilpasses de oprindelige stilarter og byggeskikke.
Indenfor emmer huset af hygge og den særlige stemning, der kun findes i gamle huse. Med husets alder i mente kan man næsten kun blive imponeret over dets flotte stand. Og detaljerne er også på plads. I det hyggelige spisekøkken er de markante loftsbjælker i samme grønne kulør, som de indvendige døre og dørkarme i rummet. I den største af stuerne er bjælkerne holdt i rødt.Med i alt tre soveværelser og et nydeligt badeværelse med kar er her fin plads til eksempelvis en mindre børnefamilie. Det ene soveværelse er i øvrigt indrettet med to alkovesenge indbygget i skunken.
Arealet rundt om huset er primært belagt med ærtesten, og der er fine terrassemuligheder - ikke mindst i husets vinkel ved bagdøren og fyrrummet. Den største del af haven åbner sig mod vest, hvor frugthaven strækker sig som et langt, grønt tæppe gennem landskabet. Her er plads til udfoldelse i det fri, hvad enten I har legende børn eller pønser på at anlægge en større nyttehave.
Alt i alt en ejendom, der ikke udbydes hver dag med en helt unik beliggenhed nær vand, strand og natur i charmerende Troense.