Kærvej 9B, 5883 Oure

Landidyl, charme og moderne komfort på fredfyldt plet i det Sydfynske landskab

Idyl og komfort behøver ikke udelukke hinanden, slet ikke. Det er denne dybt charmerende landvilla på Sydfyn et fornemt eksempel på. Her får du nemlig en opdateret og moderne bolig, der samtidig har beholdt sin charme og landlige præg og dertil ligger pragtfuldt på en stor grund omgivet af marker, fuglefløjt og natur.

Ret beset er der tale om en ejerlejlighed, da der er to boliger på grunden. Den store have samt et stort udhus med værksted på hele 72 m2 er derfor delt med den anden bolig. Der er sågar oprettet en ejerforening, så der er styr på tingene og der foreligger et fint naboskab.

Det er dog kun en formalitet, at det er en lejlighed, for I får en fritliggende villa. Og plads er her nok af, igennem husets halvandet plan venter hele 247 m2 med store, lyse rum fyldt med landlig charme og mange flotte og finurlige detaljer rundt omkring. Stilen rammer et fint sted mellem tilbagelænet, landlig charme og moderne komfort og boligindretning. Udover selve boligen får I også et fælles boligareal på 47 m2.

I stueplan finder I jer hurtigt til rette i det store køkken med spisestue i forlængelse. Et køkken-alrum efter moderne standarder. Køkkenet har gulvvarme og flotte egetræsfronter til den ene side, mens spisestuen har loft til kip med tre tagvinduer, brændeovn samt udgang til terrasse.

Glæd jer også til det store badeværelse, der blev opdateret i 2023 og præsenterer sig særdeles stilfuldt. Det har blandt andet gulvvarme og en stor glasbruseniche med smukke, turkis vægklinker. Der er i alt to badeværelser i stueplan, og hertil kommer en fin entré med et flot garderoberum, et dejligt soveværelse samt to hyggelige stuer.

På førstesalen venter yderligere to store værelser, en stor repos med kig ned til spisestuen samt et gennemgangsrum. Der kan nemt etableres flere værelser i huset, hvis det ønskes.

På de to store træterrasser på husets østlige og sydlige side, får I landlivets fredsommelighed helt ind under huden. De er begge i niveau med huset, og terrassen mod syd er desuden delvist overdækket og har vinranker hængende ned fra loftet.

Øst for huset venter den store, parklignende have, som giver masser af mulighed for udendørs udfoldelse. Her er også et fint udvalg af frugttræer samt mulighed for at lave køkkenhave. På den anden side af huset er der en smuk indkørsel med vendeplads og plads til parkering.

Huset ligger i en mindre landsby tæt Oure, der især er kendt for Oure Idrætshøjskole. Her er både friskole, gymnasium og børnehus samt flere spisesteder og en meget aktiv idrætsforening. I de omkringliggende byer er der indkøbsmuligheder, apotek mm., og derudover har området også flere gode strande og gode vandreruter.

Alt i alt en ganske sjælden forekomst af en bolig med masser af plads og muligheder, lige dele charme og komfort og en enestående beliggenhed midt i fredfyldt natur.

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail