Kølstrupvej 48, 5330 Munkebo

Hyggeligt og gennemrenoveret bondehus med vandudsigt – tæt på Odense og Kerteminde

Drømmer du om en unik og gennemrenoveret ejendom i naturskønne omgivelser med fantastisk udsigt til vandet, bør du kigge nærmere på denne charmerende ejendom på Kølstrupvej 48. Her finder du en moderne og indbydende ejendom, der kombinerer funktionalitet og æstetik – perfekt for både familien og den selvstændige erhvervsdrivende.

De 158 veludnyttede boligkvadratmeter, der er renoveret med respekt for huset, byder på en rummelig entré, der ligger i direkte forbindelse med et praktisk bryggers, et åbent og moderne køkken alrum, hvor hele familien kan samles om madlavningen. Køkkenet er udstyret med alt, hvad man kan drømme om og der er god plads til spiseafdeling. Den tilstødende lyse stue giver plads til både samvær og fordybelse. Endelig får du i stueplan to gode værelser og 2 dejlige badeværelser.

På den lyse og rummelige første sal med loft til kip finder du et stort værelse, som strækker sig over hele etagen. Værelset har udgang til en altan, hvorfra der er en betagende udsigt til vandet. Dette værelse kan fungere som et master bedroom, hvor du hver dag kan vågne op til den smukkeste solopgang.

Den hyggelige have er et skønt udendørs rum, hvor du kan nyde solen på terrassen, hvad enten det er under åben himmel eller overdækket. Her er der plads til både leg, afslapning og hyggelige stunder med venner og familie.

Ejendommens planløsning tilbyder desuden en oplagt mulighed for at drive erhverv fra en del af boligen, hvilket gør den ideel for dig, der ønsker at kombinere hjem og arbejde. Den store lukkede garage åbner op for et væld af muligheder – hvad enten du drømmer om en gildesal, butik, værksted eller ekstra opbevaringsplads.

Her får du en ejendom, der forener livskvalitet, fleksibilitet og beliggenhed. Du bor tæt på natur og vand, men stadig med nem adgang til hverdagens nødvendigheder som indkøb og skole. Samtidig har du kun bare 10 min. kørsel til både Odense og Kerteminde.

Kontakt os for en fremvisning og oplev selv, hvordan denne fantastiske bolig kan blive rammen om dine drømme.

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Susanne Rabjerg

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail