Kærsangervænget 30, 5550 Langeskov

Velholdt etplansvilla på stor grund for enden af lukket vænge i Langeskov - klar til modernisering

Er Langeskov stedet, hvor I vil slå jer ned, har vi her en spændende ejendom til salg for enden af et lukket vænge centralt i byen. Det er en klassisk etplansvilla på 140 m² indrettet med blandt andet fire soveværelser og to badeværelser, hvilket gør den ideel til børnefamilien. Huset har behov for en makeover, hvilket giver jer frie hænder til at skabe det hjem, I altid har drømt om.

Placeringen på et lukket vænge centralt i byen er helt ideel - i særdeleshed for børnefamilien. Skolen ligger praktisk talt på den anden side af vejen, og der er blot 200 meter til nærmeste daginstitution. I kan også fint gå til Langeskov Centret, hvor der der er flere supermarkeder, spisesteder samt et apotek.

Togstationen ligger lige ved siden, og gør det nemt at komme til Odense og videre ud i landet. I har også nem forbindelse til motorvejen, hvis I foretrækker at komme rundt i bil. Da I bor for enden af en lukket vej, kan børnene trygt lege ude på vejen. Der er endvidere et stort, grønt areal nærved med boldbane og legeplads.

Udefra præsenterer huset sig nydeligt og velordnet. En stor, velanlagt indkørsel fører op til en muret dobbelt carport med udhus og værksted, som er sammenbygget med huset. Også indvendigt er huset velholdt og præsentabelt. Planløsningen er god, så pladsen udnyttes optimalt, men det er naturligvis også en mulighed at ændre på planløsningen.

En oplagt mulighed er at skabe forbindelse mellem køkken og stue ved at vælte enten én eller to vægge. I kan således få et moderne, åbent leverum, hvor middagsbordet er samlingspunktet, og lyset skinner frit gennem rummet.

Alle fire værelser har indbyggede skabe, og her er der mulighed for at lægge to af værelserne sammen, hvis I eksempelvis gerne vil have et stort master bedroom. Huset har som nævnt to badeværelser, og derudover får I også et godt bryggers med egen indgang udefra.

Haven og udenomsarealerne generelt står velordnede og overskuelige. Haven er solrig og nydeligt beplantet, og så får I alle tiders overdækkede terrasse mod vest, hvor I kan nyde udelivet på bedste vis.

Bestil en fremvisning i dag!

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail