Hasselvænget 4, Hesselbjerg, 5932 Humble


Originalt og meget velholdt sommerhus med masser af charme i Ristinge

“Stress a” står der skrevet på facaden af dette fritidshus. Og det er præcis, hvad man kan på denne dejlige fritidsejendom, der ånder af fred og ro midt i idylliske Ristinge på Langeland. I får her en 1.200 m2 grund med et fritidshus i træ opført i halvandet plan - der i vid udstrækning står, som da det blev bygget i 1980. Det skaber den unikke retrocharme, der for mange er ensbetydende med dét at bo i sommerhus - velkommen til!

En vigtig detalje er, at huset er meget velholdt, hvilket betyder, at I kan bruge huset, som det er, og så foretage eventuelle opdateringer i jeres helt eget tempo. Samlet byder huset på 107 m2 og er i stueplan indrettet med køkken-alrum, entré, badeværelse og to soverum - begge med skabe.

Både vægge og lofter er i træ og bidrager fornemt til sommerhusstemningen. Det samme gør den væghængte brændeovn i alrummet, mens der mod sydvest er store vinduer samt udgang til have og terrasse.

Førstesalen er indrettet med en hyggelig opholdsstue, hvilket giver familien mulighed for at dele sig lidt op, hvis man vil lave forskellige aktiviteter uden at forstyrre hinanden. Herfra er der også udgang til en overdækket altan med flot kig over haven. Etagen byder også på et stort soveværelse og et depotrum.

Huset er godt placeret på grunden, så I får masser af sol på terrassen det meste af dagen. Terrassen er delvist overdækket og omkranset af bevoksning, som skaber læ. Haven er lavet, så den er nem at passe. Der skal slås græs og klippes hæk - det er nærmest det. Endelig har huset også en fin garage til haveredskaber og til værksted.

Det tager blot 10 minutter at gå ned til stranden, der anses som en af landets fineste. Ved den nærliggende campingplads er der pool, cafeteria, legeplads og minigolf, og I finder nemt fornødenheder til såvel hverdag og fest i Humble, der både har apotek og flere supermarkeder.

Andre attraktioner i området inkluderer “De vilde heste” og Langelandsfortet, ligesom der heller ikke er langt til golfbanen.

Ring og bestil en fremvisning i dag!

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Susanne Rabjerg

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail