Gartnervænget 33, 5874 Hesselager

Moderne familievilla fra 2001 på fredeligt vænge i Hesselager

Er I tilfældigvis på udkig efter en velfungerende og supernem familievilla, der ligger i en attraktiv oplandsby til Svendborg? Så kan I godt indstille søgningen, for det er præcis, hvad I finder her i Hesselager. Kort fortalt er her tale om en lys og indbydende villa på 159 m2 fra 2001 med køkken fra 2020, en familievenlig indretning og en solrig og fremfor alt nem have.
 
Huset ligger centralt i byen, fredeligt på et lukket vænge med en god blanding af børnefamilier og seniorer. Hesselager er veludviklet lokalsamfund med en stor Meny, apotek, lægehus samt et fint udvalg af specialbutikker og spisesteder - heriblandt en specialøl-handel. Byen har også både skole og pasningsmuligheder samt en velfungerende idrætsforening og et godt foreningsliv. Der er 20 minutters kørsel til Svendborg, et kvarter til Nyborg og blot 8 minutter til en god sandstrand ved Bøsøre.
 
Huset præsenterer sig flot med nydelig facade i rødsten og sortglaseret tegltag. Tagrenderne blev skiftet i 2019, og foruden køkkenet fra 2020, blev der også lagt nye gulve i stue og i de tre soveværelser i 2021.
 
Det er svært ikke at føle sig veltilpas indenfor. Boligen er lys og i gode materialer, og rummene har en fornuftig størrelse. I køkken-alrummet kan familien både hjælpes ad i det rummelige Vordingborg-køkken og nyde frugten af anstrengelserne ved spisepladsen. Herfra fører franske døre ind i stuen, der byder på en stor karnap og hele tre vinduespartier derudover.
 
I får også et stort bryggers med adgang til både gæstetoilet, badeværelse og til to soveværelser. Det sidste soveværelse ligger lidt tilbagetrukket herfra og er således perfekt som forældresoveværelse.

Haven er så nem, som den næsten kan blive. Her er terrasse med elmarkise mod sydøst, to rosenbed og så ellers græs og hæk for alle pengene. Forresten er der også lavet en skøn, lille fliseterrasse midt på græsplænen.

BESTIL EN FREMVISNING HER

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.
Jens-Erik Meng

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, indehaver

Tak for din bestilling. Du modtager dokumenterne på din mail