Skårupørevej 5 , 5881 Skårup Fyn

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.095.000 kr.

Lys og indbydende etplansvilla med lækkert pool-område i baghaven

Sælger ønsker en hurtig handel - kom med et bud!

Som ejer af denne velfungerende etplansvilla i Skårup er det sandsynligt, at en stor del af tiden bliver tilbragt under åben himmel. I baghaven er du nemlig så heldig at have ikke bare en læfyldt terrasse, men også en swimmingpool at forsøde sommerlivet med.

Villaen ligger i udkanten af Skårup, så det er nemt at komme ud i de flotte naturomgivelser. Skårupøre Strand kan du cykle til på et kvarter, mens bilturen til Svendborg centrum tager omtrent ti minutter. Til hverdag tilbyder Skårup også alskens bekvemmeligheder lige fra SuperBrugsen til skoler og kombineret kulturhus og idrætscenter.

Grunden måler 991 m² og er opdelt i en grøn baghave og en forhave med granitskærver. Begge områder er enkelt anlagt, så grunden kræver minimal vedligeholdelse. Der kan holde op til otte biler i forhavens to indkørsler, så du kan roligt invitere til sommerfest ved pool-området.

Inden bag villaens rødstensfacade venter der dig et lyst og indbydende hjem med ludbehandlede gulve samt hvide vægge og lofter. Der er malet regelmæssigt inden døre som del af den løbende vedligeholdelse, og af større forbedringer kan nævnes badeværelset og bryggerset, som begge er udskiftet omkring 2010.

Planløsningen giver dig desuden en stue, et køkken og to værelser at brede tilværelsen ud på, mens garagen byder på et isoleret rum, som i øjeblikket anvendes som motionslokale.

Poolen, som kom til i 2013, måler 47 kubikmeter og har en badedybde på 115 cm. Inklusiv udskiftning af vand koster det ikke mere end ca. 4.500 kr. årligt at have en pool af denne størrelse. Sælger har rundt regnet anvendt poolen aktivt 85 dage på et år - så det er blevet til en del svømmetag i de lune måneder. Om sommeren er der sol på grunden fra morgen og frem til 21-tiden, så du kan endda tage en dukkert i det bløde aftenslys.

Velkommen til Skårupørevej 5.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800