Ravnekærlund 95 , 5800 Nyborg

Billeder
3D Tour
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 2.795.000 kr.

Flot familievilla fra 2007 på lukket vænge i naturskønt område

Som børnefamilie på udkig efter et nyt hjem er det svært at komme uden om denne flotte familievilla i Nyborg. Den ligger helt fantastisk for enden af et lukket vænge ud til marker og et stisystem i den nyere udstykning Ravnekærlund. Huset er fra 2007, er opført i kvalitetsmaterialer, og såvel indretning som størrelse passer som fod i hose til den moderne børnefamilie.

Her er tale om en etplansvilla med facade i gulsten, engoberet, sort tegltag, og træ/alu-vinduer fra Velfac. Som helhed står ejendommen snorlige og meget nydeligt. En bred, flisebelagt indkørsel fører op til en dobbeltcarport, der blev udvidet i 2016. Huset ligger midt på en 1.213 kvadratmeter stor grund med afskærmet terrasse mod vest og flisegang hele vejen rundt. Haven har stor plæne, et par højbede og to isolerede skure.

Indvendigt kan I glæde jer til en moderne bolig med gulvvarme overalt og praktisk centralstøvsuger. Husets unge alder gør, at overflader og interiør stadig står pænt og indbydende. Køkkenet valgte man at udskifte i 2016 med nyt fra BKN. Det har grebsfrie træelementer i mørk, røget eg og en stor køkkenø med granitbordplade. Køkkenet danner sammen med alrummet husets centrum, og rummet har lyst klinkegulv og akustikloft.

I den ene ende af alrummet er der adgang til to rummelige soveværelser, et bryggers og til et badeværelse. Den anden ende fører ind til forældreafdelingen, som består af et stort soveværelse med indbygget garderobe og adgang til privat badeværelse. Ved siden af soveværelset er der et mindre værelse, der såvel kan anvendes som børneværelse, til kontor og til opbevaring. Boligens stue har lyst trægulv og får et flot lysindfald gennem et bredt hjørnevindue.

Fra haven er der direkte adgang til kvarterets stisystem, der blandt andet fører til børnepasning. Området er endvidere særdeles naturskønt, og om sommeren kan I nyde varme weekender på den smukke Holckenhavn Strand blot et par kilometer fra adressen.

Er appetitten blevet vækket, så ring til MENG Bolig og bestil en fremvisning allerede i dag!

3D TOUR

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800