Ramsherred 71 , 5900 Rudkøbing

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 895.000 kr.

Charmerende byhus med lukket gårdhave i Rudkøbing C - flexstatus muligt

Rudkøbing er lig med rolige omgivelser, masser af charme og nærhed til naturen. I centrum af byen kan I nu overtage dette hyggelige byhus med en dejlig gårdhave og gåafstand til såvel havnen som Ørstedsparken og byens butikker. Ejendommen er officielt en helårsbolig, men der er mulighed for at ansøge om flexstatus hos kommunen.

Byhuset er opført i 1890, og det er ikke kun den udvendige charme, som vidner om byggeriets lange historie. Indenfor møder I to etager med originale plankegulve og bjælkelofter. Der er foretaget diverse forbedringer på boligen såsom udskiftning af døre og vinduer samt efterisolering af vægge, vinduer og tag. Isoleringen har sænket varmeregningen betydeligt, og der er samtidig installeret aircondition. 

Fra entréen træder I direkte ind i boligens store, lyse stue med åben forbindelse til køkkenet og opgang til førstesalens to værelser. Det ene værelse har en praktisk skabsvæg med skydelåger. Planløsningen omfatter også et nydeligt badeværelse og et bryggers med udgang til den private gårdhave.

Den stenbelagte gårdhave er delvist overdækket, hvilket giver rig mulighed for sol og skygge efter behov. Via en aflåst låge er der direkte adgang til Strandgade, så cykler og affaldsbeholder nemt kan komme til og fra ejendommen. 

Den centrale beliggenhed gør bilen helt unødvendig, for I kan gå til dagligdagens fornødenheder og områdets smukke naturomgivelser på ingen tid. Ørstedsparkens pavillon bruges efter en omfattende renovering til mange arrangementer, og bymidtens mange tilbud ligger side om side blot få hundrede meter fra hoveddøren. 

Drømmen om charmerende, centrale og fredelige rammer bliver til virkelighed med dette byhus i Rudkøbing - vælg selv, om I vil bruge det hele året eller blot noget af tiden.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020