Råstruphave 3A , 5854 Gislev

Billeder
Plantegning
Kort
Fritidslandbrug
Pris: 3.495.000 kr.

STOR HESTEEJENDOM MED RIDEHAL

Denne blandede bolig og erhvervsejendom er enhver hesteelskers paradis.

Med mulighed for tre lejligheder i hovedhuset og en lejlighed i det tilhørende anneks, en ridehal, en stålbuehal, en hestestald og meget mere har du her mulighed for at opfylde drømmen om at kombinere arbejde og hobby og bedst af alt kan du gøre det hjemmefra og dermed være tæt på familien. De mange kvadratmeter og indretningen af boligerne gør det desuden muligt at huse flere familier under samme tag.

Hele herligheden ligger på Råstruphave 3 med fynsk idyl så langt øjet rækker. Her er knapt 5 minutters kørsel til Gislev, hvor nærmeste indkøb ligger og her er også en friskole med integreret børnehave. Ca. 10 km mod vest ligger Kværndrup, der byder på både indkøb, folkeskole og børnehave. Ejendommen ligger omgivet af marker og skovareal, så du får rig mulighed for at indånde den friske landluft på dine gå- eller rideture ud i det fri.

Hovedhuset består af 2 lejligheder, der er beliggende i en østfløj og en vestfløj. Lejlighederne, der er indflytningsklare, er spejlvendte og er på ca. 100 m2 hver. Udover lejlighederne er der en stor midterdel, der er under renovering. Alle enheder i hovedhuset er med indlagt gulvvarme og de to fløje er sat i stand i lækre materialer. Der må i alt være to boligenheder i hovedhuset, hvilket betyder at den sidste enhed kan bruges som teenageafdeling, erhverv eller noget helt tredje – det er helt op til din fantasi.

Det lille anneks, der står indflytningsklart, er med gulvvarme i stueplan og indeholder et dejligt køkken-alrum samt et badeværelse. På første sal finder du sovearealet. Annekset er perfekt til ferielejlighed til udlejning eller lignende.

Til ejendommen hører desuden udhuse/stalde af flere forskellige typer. Ridehallen er belagt med sand og er med sprinkleranlæg og flotte, vinduer med sprosser.

Hestestaldene er indrettet med i alt 16 hestebokse. En del af disse er p.t. udlejet, hvilket gør at dine egne firbenede venner kan være i godt selskab. Foder, strøelse med mere kan opbevares i stålbuehallen.

Kursusvirksomhed, bosted, rideskole eller noget helt andet. Ejendommen har mange anvendelsesmuligheder og det er kun din fantasi der sætter grænsen. Vi glæder os til at byde dig velkommen til starten på en ny tilværelse!

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Anne Dissing

Ejendomsmægler

26112217