Østerskovvej 42 , 5932 Humble

Billeder
Plantegning
Kort
Landbrug
Pris: 2.795.000 kr.

Mulighedernes land - midt i smuk natur på Sydlangeland

Lystfiskeri, hestehold, jagt på egen grund, minilandbrug eller indtjening ved udlejning? Mulighederne er rigtig mange på denne naturperle, der ligger smukt ud til vandet på Sydlangeland. Kort fortalt bliver I ejere af knap ni hektar jord, et rummeligt stuehus med to udlejningslejligheder samt en stor hal til opbevaring.

Du og familien kommer til at bo i ejendommens stuehus. Det er ingen hemmelighed, at både huset og de to udlejningslejligheder er noget slidte og har behov for kærlighed. Til gengæld er her god plads, og indretningen fejler heller ingenting. I stueplan bydes på spisekøkken, en rummelig stue, et soveværelse samt et gæstetoilet. Førstesalen har yderligere tre soveværelser samt et stort badeværelse. Dertil får I en dejlig stor fliseterrasse, der ligger godt i læ op ad huset. De to udlejningslejligheder har hver fire soveværelser med hver to enkeltsenge, i alt 16 sovepladser.

Farvandet ved Sydlangeland er kendt som et af landets bedste steder for lystfiskeri. Det tiltrækker lystfiskere fra hele Europa, og ejendommen har netop fungeret som base og udlejning herfor. Den private strand, der hører med til ejendommen, har sågar et slæbested til både. Her er også ret til primitiv overnatning, og så er her en lille hytte, hvor man kan spise medbragt mad.

De mange hektar jord er mestendels udlagt som naturgrund, hvilket tiltrækker en masse af egnens vildt. Det giver rigtig fine jagtmuligheder på grunden. Hestehold er ligeledes en oplagt mulighed, og grunden har to hestefolde samt mulighed for at oprette en tredje. Med omtrent 100 frugttræer rundt omkring på grunden, er her også fine rammer for de med grønne fingre. Og for de mere ambitiøse er her også rigeligt med plads til at stable et regulært minilandbrug på benene.

Vi siger ofte at en ejendom “bare skal ses”. I dette tilfælde er der vitterligt ingen vej uden om, hvis I vil opleve de mange muligheder og den smukke natur, denne spændende ejendom byder på.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800