Longvej 25 , 5762 Vester Skerninge

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 3.370.000 kr.

Liebhaverejendom med mulighed for erhverv, dyrehold eller noget helt tredje

Føles det godt i både mave og hjertet, når I ser en smuk ejendom i landlige omgivelser? Så vil I få den helt rette fornemmelse, når I triller ind på gårdspladsen her på Longvej 25.

Her kan I overtage en ejendom, som ikke bare er i super stand. Den er også af en størrelse, så der både er mulighed for at drive erhverv og holde dyr, uden at I skal bruge al jeres tid på at pleje gamle udhuse og store jordarealer. I kommer til at bo med god plads omkring jer, mens I stadig kun har en kort cykeltur ind til Vester Skerninge. 

Den aktive landsby byder på indkøbsmuligheder og skole med skolebus, som henter og bringer børnene direkte på adressen. Og så er her et rigtig godt sammenhold og masser af muligheder for at få sig rørt med blandt andet idrætsforening, tennisklub og sågar spinning-faciliteter. Motorvejen ligger også tæt på, så I kan pendle til Odense på en halv times tid. Samme korte afstand har jeres eventuelle kunder. Og de har gode parkeringsforhold på gårdspladsen.

I årene frem til 2000 er ejendommen gennemgribende renoveret med bl.a. ny tagkonstruktion, tegltag, vinduer, el- og vvs installationer m.v. Den er efterfølgende løbende vedligeholdt og opdateret, så I kan flytte direkte ind i en moderne familie- og arbejdsvenlig bolig med et fantastisk lysindfald og en skøn fornemmelse af luft og rummelighed.

I stueplan får I et moderne landkøkken, hvorfra der er udgang til et stort terrasseområde, hvor sommeraftenerne kan nydes i ro og mag. Køkkenet ligger i åben forbindelse med en dejlig stue og i den østlige ende finder I et stort værelse og et badeværelse. 

Via den højloftede imponerende hall er der direkte forbindelse til både dobbeltgaragen og til en værelsesfløj med to store værelser, badeværelse og bryggers. Fra hallens centrum fører spiraltrappen op til førstesalen, hvor der er yderligere tre store værelser og en skøn stue med panoramaudsigt over det naturskønne landskab. 

Til ejendommen hører desuden en stald, hvor der er etableret 2 store hestebokse. Stalden kan også anvendes som f.eks. værksted eller lager. 

Grundarealet består udover den skønne have med flere forskellige frugttræer, af et eng-areal, ligesom der også er drivhus og en dejlig bålplads. 

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Susanne Rabjerg

Salg og vurdering

22301020