Kirkevej 15 , 5771 Stenstrup

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 995.000 kr.

En autentisk villa med skøn lukket have og udkig til markerne – perfekt modeniseringsprojekt

En omtrent 9 kilometer nordvest for Svendborg centrum har vi Kirkeby, der på sin helt egen facon formår at slå benene væk under én. Denne ejendom fra 1967, som ligger i et børnevenligt villakvarter og i bekvem gåafstand til nærområdets mange faciliteter, byder både på masser af sjæl og massevis af nye muligheder. Huset fremtræder nemlig autentisk fra byggeåret, og den nuværende ejer har boet her siden opførelsen.

Men nu er boligen klar til at skabe hjemlighed og hjerterum for nye beboere – alt fra førstegangskøberen til den etablerede børnefamilie, parret eller singlen vil kunne finde sig til rette her, efter en modernisering og opdatering af huset. Her kan I med andre ord få en bolig med fuld kælder, en charmerende lukket have og muligheden for at indrette jer, præcis som I drømmer om.

Boligen består af to lige store etager på hver især 100 m². En fuld kælder med god loftshøjde giver en række spændende muligheder. Etagen er indrettet med bryggers, opbevaringsrum, værksted osv. Hernede medfølger desuden et nyt gasfyr fra 2016.

I stueetagen bydes man ind i entréens rummelige arealer, der giver indgang til et dejligt stort badeværelse med separat brusehjørne og godt lysindfald. Til modsatte side er der adgang til boligens køkken, som er holdt i en autentisk og funktionel stil og endda giver plads til et lille spisebord i hjørnet. Tre reelle soverum giver plads til at udfolde familielivet eller indrette sig med eget hjemmekontor, gæsteværelse eller måske et attraktivt walk-in-room til hele tøjsamlingen. Alle tre værelser har fint view ud mod haven.

Endelig byder hjemmet på en skøn, stor opholdsstue med pæne gulve og godt lysindfald via vinduespartiernes imponerende størrelse. Som en ekstra bonus kan man i denne afdeling slå dørene op til den ophøjede, overdækkede terrasse mod syd, som virkelig indbyder til sommerlige stunder i havemøblerne. Herfra er der niveau ned til den komplet afskærmede have, med mange beplantninger og små hyggelige kroge.

I nærheden er både indkøb, skole, børneinstitutioner, motionscenter og sportsfaciliteter, som alt sammen er nemt at gå eller cykle til. Desuden er der kort afstand til både motorvejstilkørslen og togstoppet ved Stenstrup Syd.



Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800