Gl. Landevej 10 , 5874 Hesselager

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 595.000 kr.

Uforfalsket landidyl i aktivt lokalsamfund på Sydøstfyn

Der er lagt op til en dejlig tilværelse på landet i dette charmerende bindingsværkshus fra 1896. Det ligger på en hyggelig hjørnegrund i det lille lokalsamfund Langå midt imellem Nyborg og Svendborg. I får her 154 m² med en masse charmerende detaljer, en stor garage samt en flot, parklignende have med masser af plads til udfoldelse i det fri.

Langå er på alle måder et hyggeligt sted at bo. På det seneste er der flyttet flere børnefamilier til området, og der er et godt sammenhold i byen. Det lokale forsamlingshus byder på et væld af arrangementer året igennem såsom fællesspisning og levende musik. Børnefamilier nyder godt af skolebussen, der kører de små til skole hver morgen i nærliggende Frørup. Et par kilometer i modsatte retning er der masser af tilbud ud i sport og fritid og dertil fine indkøbsmuligheder.

Nuværende ejere har boet i huset siden 1963 og har løbende vedligeholdt ejendommen. I får samlet set halvandet plan at gøre godt med, og selvom interiør og stil ikke længere er tidssvarende, er huset sundt og beboeligt, som det står.

I stueplan kan I indrette jer i et godt og rummeligt spisekøkken med fin plads til hele familien. Stuen er lys og indbydende og har et utroligt smukt dekoreret loft. Derudover indeholder stueplan et stort bryggers, en entré, et badeværelse samt et opbevaringsrum. Husets førstesal er indrettet med en repos, der giver adgang til tre gode soveværelser.

Den 1.178 m² store grund lader jer nyde udelivet på bedste vis. Den store parklignende have har flot plæne med høje træer, og op af huset er der en stor lukket terrasse.

Alt i alt en ejendom med masser af charme og mange muligheder. Ring i dag, hvis I er interesserede i en fremvisning.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800