Christiansvej 57 , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 1.595.000 kr.

Murermestervilla med vidunderlig have nær Svendborg bymidte

Man skal næsten opleve den fantastiske have, der følger med denne villa for rigtig at få et indtryk af den. En flot gammel Magnolia, et smukt kirsebærtræ og gamle æbletræer, der ikke længere kan købes, skaber sammen med den nyere beplantning et super stemningsfuldt haverum. Haven ligger syd for den nydelige murermestervilla fra 1929, der står i pæn stand og samlet byder på 174 etagemeter.

Huset står flot og rankt med facade i røde mursten og høj tagrejsning. Taget er i røde tegl og har markante gesimser og kinasvaj. Huset er blevet godt vedligeholdt gennem årene, og inden for de sidste 10-15 år er vinduer, døre og brændeovn blevet udskiftet, skorstenen har fået isokern, og huset har fået en komplet elrenovering. I 2011 blev køkkenet skiftet, og inden for de sidste to er der installeret ny fjernvarmeunit.

Indenfor i stuen kan I glæde jer til et flot lysindfald fra tre verdenshjørner. Ligesom det meste af boligen er her trægulv, og brændeovnen midt i rummet sørger for hygge. Køkkenet er ikke stort, men til gengæld er det særdeles funktionelt at arbejde i. Dertil er der et soveværelse, en entré samt et gæstetoilet i stueplan.

På førstesalen venter tre gode soveværelser, en møblérbar repos samt et gæstetoilet. Kælderen, som er helt tør, byder på et vaskerum med stor bruseniche, et toilet samt flere disponible rum. Det ene rum har gulvvarme og er i boligkvalitet.

I kommer til at bo på en hyggelig villavej uden megen trafik. Mod syd giver vejen flot udsigt over Svendborg by, og turen til centrum kan klares på under 10 minutter til fods. Der er også skole, institutioner og indkøbsmuligheder i nærheden og kun fem minutter på cykel til byens station.

Kort fortalt en smuk og velholdt villa med en skøn have og en god, central beliggenhed i Svendborg.


Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800