Bregnedalsvej 10B , 5700 Svendborg

Billeder
Plantegning
Kort
Rækkehus
Pris: 1.895.000 kr.

Nyopført rækkevilla i gåafstand til Svendborg C

Bregnedalsvej 10B er den midterste tre nyopførte rækkevillaer, der ligger i gåafstand til Svendborg centrum. Her er alle detaljerne på plads - I skal bare flytte ind. Boligen der er på 108 m² er med gulvvarme overalt og topisoleret, så udgifterne til opvarmning holdes på et minimum. Villaen er smagfuldt indrettet med egeparketgulve og klinker, og på den private grund er der både et mindre haveanlæg og en stor terrasse.

Man træder indenfor i en rummelig entré med praktisk klinkegulv. Herfra er der adgang til boligens badeværelse ligeledes med klinker og med bruseniche. Der er også adgang til to gode og reelle soveværelser, der begge er indrettet med indbygget skabsvæg. Fra det ene soveværelse er der i øvrigt udgang til terrassen og et dejligt lysindfald fra det store vinduesparti.

Fra entréen træder man også ind i den store stue, hvor der er god plads at indrette sig på med både spiseafdeling og sofahjørne. Og herfra er der også adgang ud til den delvis overdækkede terrasse. Fra stuen er der åben forbindelse til køkkenet, som er indrettet med klinkegulve, hvide fronter, træbordplade og god skabsplads. Fra køkkenet er der adgang til et praktisk bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler samt dør ud, så man kan bruge bryggerset som ekstra indgang.

Den store fliseterrasse, der er delvis overdækket, har trappe ned til indkørslen og indbyder i høj grad til udendørs hygge på gode sommerdage. Man bliver også genbo til det grønne område ved Galgebakken, og der er kun en kilometer til Svendborg Station. I området finder man også gode indkøbsmuligheder med blandt andet Svendborg Storcenter kun fem minutters kørsel væk, samt skoler, daginstitutioner og sportsklubber i nærheden.

Gå ikke glip af denne flotte rækkevilla, hvor man ikke skal tænke på vedligehold de næste mange år. Velkommen til Bregnedalsvej 10B!

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Jens-Erik Meng

Ejendomsmægler & valuar, Indehaver

52148800