Assensvej 49 , 5853 Ørbæk

Billeder
Plantegning
Kort
Villa
Pris: 520.000 kr.

Villa med smuk udsigt over marker nær Ørbæk

Denne villa passer perfekt til førstegangskøberen, der ønsker smukke omgivelser uden at være langt fra dagligdagens bekvemmeligheder. Huset ligger i Ellested, et lille lokalsamfund kun fire kilometer fra Ørbæk på Fyn. Huset har tag fra 2012, og renoverer I førstesalen, får I yderligere 40 gode kvadratmeter at indrette jer på. 

Bemærk! - garagen som ses på billeder er blevet revet ned. 

Ejendommen ligger i første række til åbne marker og skov, og dette giver jer en helt enestående udsigt, uanset om I befinder jer inde eller udenfor i haven. Nuværende ejer har lavet forskellige opdateringer på huset - eksempelvis er taget og fyret skiftet ud, og der er omstøbt gulve i køkken, stue og soveværelse. Derudover har både køkkenet og haven fået en opdatering. 

Stueplanet har et åbent rumforløb mellem køkken og boligens vinkelrettede stue. Træelementerne i køkkenet giver rummet en helt særlig charme, og fra rummet er der direkte adgang til et viktualierum. Stuen er pæn og lys og har en helt naturlig opdeling mellem spiseafdeling og opholdsafsnit. På samme plan finder I også to disponible rum, et soveværelse og et badeværelse. 

Førstesalen er i dag indrettet med et stort loftrum og to værelser, som med en istandsættelse bliver en rigtig dejlig værelsesafdeling. 

Den nemme have løber direkte ud i et markareal, hvilket gør stedet meget ugeneret. Desuden er der en lille terrasse mod sydøst, som nemt kan udvides. 

Fra ejendommen kan I cykle til Ørbæk, hvor de små kan gå i skole og daginstitution, og som også byder på gode indkøbsmuligheder. Byen er kendt for sit årligt tilbagevendende heste- og kræmmermarked Ørbæk Marked og bryggeriet Ørbæk Bryggeri. 

Alt i alt en ejendom med dejlig udsigt og rigtig gode muligheder - nær alt det, som I skal bruge i hverdagen.

Bestil en fremvisning

Din besked er blevet sendt
Der skete en fejl.

Anne Dissing

Ejendomsmægler

26112217